Dela

Kontakta oss

Saemiengïelen barkijh aarhskuvlesne, samisktalande personal i förskolan

Sveerjen 5 naasjovnellen unnebelåhkoeh

Tsiengelen 1 biejjiem 2010 Sveerjesne aktem orre laakem dïedti. Laakem naasjovnellen unnebelåhkoeh jih unnebelåhkoengïeli bïjre (SFS 2009:724). Dïhte vaarjelimmiem nännoste mijjen laanten histovrijen naasjovnellen unnebelåhkojde jih dej gïelh mah rijhkebiejjeste 1999 dïedti.

Dah naasjovnellen unnebelåhkoeh leah saemieh (aaj aalkoealmetjh), judah, romh, sveerjensåevmieh jih tornedalingh.

Dah naasjovnellen unnebelåhkoengïelh leah saemien, jiddisch, romani chib, såevmien jih meänkieli.

Saemien, såevmien jih meänkielim akten tjarkebe vaarjelimmiem ovmessie dajvide Sveerjesne utnieh, mah gåhtjoeh reeremedajvh.

Bïerjen tjïelte lea saemien reeremedajvesne jih akten reeremetjïelte lea jih dan gaavhtan sjïere dïedtem saemien gïelese åtna.

Laake naasjovnellen unnebelåhkoeh jih unnebelåhkoehgïeli bïjre akten maadthvaarjelimmeste jih tjarkebe vaarjelimmeste lägan. Vuartesjh abpe laakem daesnie: www.berg.se/samelandlänk till annan webbplats

Maadthvaarjelimmiem

Unnebelåhkoelaaken sïejhme nännoestimmieh jallh maadthvaarjelimmiem lea ahte laake abpe laantesne galka årrodh jih gaajhkide vïjhte unnebelåhkojde meatan leah.

Maadthvaarjelimmiem unnebelåhkoelaaken paragrafine stuvrieh, gusnie tjåådtje:

  • reeremeåejvieh gelkieh, gosse lea daerpies, naasjovnellen unnebelåhkojde dej reaktaj bïjre bïevnedh, guktie daate laake lea.
  • tjïelte sjïere dïedtem åtna vaarjelidh jih evtiedidh dah naasjovnellen unnebelåhkoengïelide.
  • tjïelte galka evtiedidh dah naasjovnellen unnebelåhkoej nuepieh, dej kultuvrem Sveerjesne steeredh jih öövtiedidh.
  • maanaj öövtiedimmiem akten kultuvrellen aerpeste jih nuhtjemem jïjtsh unnebelåhkoegïeleste galka joekoen evtiedidh

Reeremeåejvieh gelkieh naasjovnellen unnebelåhkojde nuepiem gyhtjelasside vedtedh mah dejtie gïetedieh jih dan guhkies guktie gåerede unnebelåhkoejgujmie dagkeres aamhtesigujmie ikteöörnedh.

Tjarkebe vaarjelimmiem reeremedajvide leah, jih jeahta ahte:

  • Bïerjen tjïelte galka aarhskuvlem faaledh mij abpe tijjem jallh måedtie saemiengïelesne lea.

Revijtaliseringe – bååstede akten aajhtoes gïelem vaeltedh

Saemien gïelesne ovmessie smaaregh leah jih guhkie aejkesne Sveerjesne aalkeme gaatoelidh. Åarjelsaemien mij Bïerjen tjïeltesne soptseste, akten stoerre gïeledajvem åtna, Västerbottneste don Dalarnesne jih seamma dajvide nöörjen bïelesne gusnie 500-700 almetjh Sveerjesne åarjelsaemiengïelem soptseste. Åarjelsaemien lea dan gaavhtan joekoen damtemes jih mahte jallan gaatoelidh.

Gåerede gujhth gïelemolsemeprosessem jårredh jih åarjelsaemien revitaliseringem buektiehtidh. Baakoem revitaliseringe lea ahte barkoem darjoen gosk akten aajhtoes gïelem maahta bååstede  buektedh, naemhtie ahte gellieh aelkieh gïelem soptsestidh.

Akten hearven revitaliseringedaepiem lea ahte maanide nuepiem vedtedh gïelem lïeredh – aelhkebe lea aktem gïelem aarehjaepesne lïeredh jallh gosse geerve lea.

Bïerjen tjïelte åarjelsaemien revitaliseringigujmie barkeminie. Mijjen aarhskuvlide gusnie maanah saemeste mijjieh pryövebe barkijh ohtsedidh gie saemiengïelem daajroem utnieh.

Myren aarhskuvlesne, Myrvijhkesne daaletje saemiengïelen barkijh gååvnese.

Uppdaterad: